Baggrund

Abelone Glahn © 2018-19

Citat fra bogen:

Jeg har set kolleger, der ikke var i stand til at skabe noget som helst andet end at være morfar.

Niels Holger Poulsen

Kom bedre fra start »

Se under "Kurser"

Bestil bogen »

Bogtilbud:

Kun hos Abelone Glahn

50 kroner plus porto!

Køb her

Vær med i "50+ selvstændig"

Baggrund for bogen

Som rådgiver af iværksættere, selvstændige og mikrovirksomheder møder jeg oftere og oftere jævnaldrende (jeg var, mens jeg skrev bogen, 53 år) som ønsker at virkeliggøre en drøm om at starte selvstændig virksomhed, mens kræfterne, helbredet og kompetencen stadig er på sit højeste. Det er ikke nødvendigvis attraktivt at indløse sit efterlønsbevis, lade sig pensionere og fortrække til de evige golfplæner, sådan som TV altid fremstiller tiden efter arbejdsmarkedet.

Nej, tværtimod virker det på mig, som at muligheden for at afprøve en selvstændig tilværelse bliver stadigt mere attraktiv, ikke mindst fordi det er nemmere at starte, og skulle det gå galt, er der så megen mangel på arbejdskraft i disse år, at det vil være relativt nemt at komme tilbage på arbejdsmarkedet, selv om man ikke er nogen årsunge. Det virker i hvert fald knap så skræmmende.

Til dig med kortere indløb

Men rådgivningen af nystartede er ofte rettet mod unge, friske, der har et langt arbejdsliv foran sig. De skal hverken tænke på efterlønsbevis, på skrantende helbred eller på hvor hurtigt en indsats skal kunne vise sig på bundlinien. De har lidt længere indløbstid.

Denne bog er derfor rettet mod dem, der gerne hurtigt skal kunne se en effekt af deres indsats, til dem, der statistisk har kortere tid tilbage både at leve i og at arbejde i, og til dem, der ikke længere bærer de unges byrder som familieforsørgelse, etablering og uddannelsesgæld, men er blevet ”fri” af børn, ofte har penge på lommen og fast ejendom, og for længst færdige med deres grunduddannelser.

NYT:

Nu også som ebog:

Samme pris 50 kroner

Den trykte udgave koster også kun 50 kroner, og det er kun gennem Abelone Glahn, du kan få den trykte udgave.

Klik på billedet nedenfor: